Flemløse Maskinforretning har fokus på en tæt relation til dig og god service, så du kan minimere din nedetid.
Værkstedet råder over 5 servicebiler, som står klar til at hjælpe dig 24/7, så du ikke behøver at komme til os. Du er dog stadig velkommen på vores værksted, hvor også kompetente teknikere har deres daglige gang.
Vores teknikere gennemgår løbende efteruddannelse, så de er opdateret på den nyeste viden, og de kompetencer, der skal til for at kunne servicere dig og dine maskiner bedst og hurtigst muligt.
Vi værdsætter vores kunder, og derfor sætter vores teknikere også en ære i at hjælpe dig, så du kan komme videre hurtigst muligt. Hele året rundt står de klar til at hjælpe og servicere dig, uanset om det er presning af en hydraulikslange i februar, klargøring af din nyindkøbte maskine i maj, igangsætning af din mejetærsker i juli, høstproblemer i august, serviceeftersyn af dine maskiner i oktober, eller lovpligtigt syn af din sprøjte i december.